Revisionsfirmaet Tage Kielsgaard Rasmussen bliver en del af Beierholm
Revisionsfirmaet Tage Kielsgaard Rasmussen har indgået en aftale med revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm. Det betyder, at Revisionsfirmaet Tage Kielsgaard Rasmussen pr. 1. november 2023 skifter navn til Beierholm, og Tage og Søren Kielsgaard Rasmussen flytter ind på Beierholms adresse i Hjørring, skriver Beierholm i en pressemeddelelse.
Dermed kan Beierholm byde velkommen til to nye kolleger, herunder den nuværende ejer af Revisionsfirmaet Tage Kielsgaard Rasmussen. Om beslutningen fortæller Tage Kiels-gaard Rasmussen:
”Vi er meget glade for, at vi nu bliver en del af Beierholm. Vores kunder tæller mange ejerdrevne mindre og mellemstore virksomheder, og jeg føler mig overbevist om, at de vil føle sig hjemme, når vi skifter navn til Beierholm. Det skyldes på den ene side, at de i videst mulige omfang bevarer den nære relation til de rådgivere og kontaktpersoner, de kender i forvejen, og på den anden side, at Beierholm lægger stor vægt på lokal tilstedeværelse og nære relationer som en vigtig forudsætning for at kunne gøre en forskel for deres kunder. Med Beierholms stærke fokus på ejerdrevne og mindre og mellemstore virksomheder ser vi sammenlægningen som et rigtig godt match.”
Hos Beierholm glæder ledende partner, statsautoriseret revisorer Torben Pedersen sig også over, at få nye kræfter med ombord:
”Beierholm har haft kontor i Hjørring i mange år, og får nu styrket holdet med yderligere to kompetente revisorer. Det glæder os, at vi er lykkedes med denne aftale, så vi kan fortsætte den nærhed til kunderne, som vi lægger så stor vægt på i Beierholm. Samtidig vil det driftige erhvervsliv i Nordjylland få en endnu stærkere samarbejdspartner, ikke mindst i kraft af de kompetencer, som de nye medarbejdere tager med til Beierholm. Vi lægger vægt på at kunne følge virksomhederne gennem hele deres livscyklus og tilbyde rådgivning, der flytter forretningen, uanset hvilke udfordringer og muligheder de står med. Det vil vores nye kolleger uden tvivl komme til at yde et godt bidrag til.”
Med udvidelsen styrker Beierholm sin position i Nordjylland, som fremover vil blive betjent af cirka 290 medarbejdere fordelt på 6 kontorer. På landsplan beskæftiger Beierholm ca. 1.800 medarbejdere på mere end 40 kontorer.
Faktaark
- Beierholm er en dansk partnerejet revisions- og rådgivningsvirksomhed
- Beierholm har ca. 1.800 ansatte på mere end 40 kontorer i Danmark
- Beierholm har en årlig omsætning på ca. 1,4 mia. kroner
- Beierholm er medlem af HLB, et internationalt netværk af uafhængige revisions- og rådgivningsvirksomheder.
De seneste 11 år har Beierholm ligget i toppen i trivselsmålinger gennemført af Great Place to Work og har samtidig opnået topplaceringer ved måling af kundetilfredshed foretaget af Aalund Business Research.
For yderligere oplysninger
Statsautoriseret revisor Tage Kielsgaard Rasmussen, Revisionsfirmaet Tage Kielsgaard Rasmussen. E-mail tkr@kielsgaard.dk – Telefon 30 69 46 16.
Ledende partner og statsautoriseret revisor Torben Pedersen, Hjørring.
E-mail tpe@beierholm.dk – Telefon 51 92 49 43.
Kommunikations- & Marketingchef Uffe Thaarup, Beierholm.
E-mail uth@beierholm.dk – Telefon 98 18 72 00. Mobil 20 80 28 41.