3 feriedestinationer i Nordjylland - HjørringAvis
|

3 feriedestinationer i Nordjylland

Nordjylland er efterhånden blevet en populær feriedestination – ikke blot for udlændinge, men også for danskerne selv. Men hvor skal man helt præcist tage hen for at få det meste ud af smukke Nordjylland? Det vil vi forsøge at hjælpe dig til at finde ud af i denne artikel. Går turen til Nordjylland i den næste ferie, men mangler du inspiration til den specifikke destination? Så læs med her!

Skagen

Når man taler om ferier til Nordjylland, er der mange som tænker på Skagen. Skagen er nemlig unægteligt en af de mest kendte feriedestinationer i Nordjylland – og det med god grund! Skagen har nemlig meget at byde på, både for familier og par i alle aldre.

Først og fremmest kan man opleve de mange små museer og kulturelle hotspots i den lille by, hvilket hurtigt kan blive meget interessant, hvis man er interesseret i historie. Byen rummer specielt en masse kunst og kunsthistorie! Samtidig findes der også mange små hyggelige restauranter og cafeer, hvor man nemt kan få sig en hvilepause fra en dag med museumsbesøg. Hotel Skagen udbyder mange fordelagtige tilbud, så du og familien virkelig kan nyde jeres ophold i Skagen!

Klitmøller

Hvis du leder efter en mere aktiv ferie, er Klitmøller et af de populære valg nu til dags! Klitmøller bliver nemlig kaldt for “Cold Hawaii” grundet de optimale surfmuligheder, som den lille nordjyske by tilbyder de interesserede. Ved Klitmøller kan man for alvor opleve den vilde nordjyske vestkyst, og selvom du ikke er til surfing, kan du stadig nyde de smukke naturomgivelser i den lille by.

Klitmøller er for alvor blevet en populær feriedestination over de senere år, hvilket også har åbnet mulighederne for den lille by. Der er efterhånden mange muligheder for at leje sommerhus i området – dog stadig til en mere fordelagtig pris, end man ser hos mange andre populære feriebyer i Nordjylland.

Tversted

Hvis du og familien bare er til ren afslapning og strande i kilometervis, bør I overveje at besøge Tversted. Der er ingen tvivl om, at I vil mærke roen, når I kommer her! I kan både udforske de lange strande og stoppe ved det lille blå ishus – men I kan også tage lange gåture omkring Tversted-søerne og nyde den skønne natur i Tversted.

Tversteds atmosfære er uden tvivl mere rolig end Klitmøllers, og Tversted er uden tvivl også mindre travl end populære Skagen. Hvis I skal have børn med på ferien, kan Tversted være et godt alternativ. Lad børnene boltre sig i naturen og lad dem køre sig trætte i de mange klatretræer, som findes i områderne omkring søerne!

Similar Posts